Lørdag | Kl. 23:00
Den københavnske kvartet Tender Youth blev dannet i 2018 og udgav i foråret 2023
debutalbummet ‘In The Hands of Broken Bonds’. Et album der høstede flotte
anmeldelser i flere danske medier som Gaffa, Soundvenue og Undertoner for Tender
Youths nyfundne rocklyd.
Tender Youth sammensmelter genrer som avantgarderock og postpunk til et larmende,
eksperimentende og rummeligt lydbillede, hvor klassiske instrumenter bliver forvrænget
ind i bandets energiske punkunivers. Det unge band skaber herigennem en unik
nyfortolkning af de ædle genrer, mens et ængsteligt lyrisk univers sætter ord på den
perfektionistiske og præstationsfokuserede kultur, der gennemsyrer deres generation.
Tender Youths behov for at bryde samfundets usynlige lænker resulterer i et kaotisk
virvar af energi, der kulminerer i deres melodiske, rå og tordnede lydbillede – et virvar
der har kunnet opleves ved bandets højintensive og anmelderroste liveshows, der i 2023
blandt andet kunne ses på Roskilde Festival og Spot Festival.
I 2024 åbnes et nyt kapitel for Tender Youth, der skal spille deres første internationale
festivaler og samtidigt vise helt nyt materiale frem fra deres næste projekt!
Som Undertoner og P6 BEAT enstemmigt har erklæret, er Tender Youth et af de nyeste
og mest interessante skud fra den københavnske undergrundsscene, og et band i
konstant udvikling.