MONSON

Monson debuterede med deres første single, ‘Tattoo i panden’, i februar 2023. Siden da har de udgivet ‘på bunden’, og vi glæder os meget til at høre mere fra dem!

Bandet består af Emil, Mikkel, Mikkel, Sebastian, Lasse og vores helt egen F23 rod, Laurits.
Drengene spiller på store scene lørdag aften til et brag af en fest!

NABOLAG

I Nabolag møder progressiv rock dansk sangskrivning i et ungt og levende forsøg på at ville noget nyt på den danske musikscene. De skriver sange om forandringer og brud i et indierockunivers.

Nabolag består af Sofus Jensen, Hugo Hoffmeyer, Johanne Grünbaum, Anna Bertstrøm, Talvin Reece og Julie Nilsson. De kommer hver især fra forskellige musiktraditioner. Nogle sidder fast i 70’ernes rock, andre kommer fra Singer-songwriter genren, og nogle kommer fra korverdenen. Sammen har de fundet et musikalsk kompromis, hvor eksperimentelt indierock kommer til syne.

Til efterår udgiver Nabolag deres debut-ep Hersker, hvor de gennem storslåede lydbilleder og autentiske tekster danner rammen for et nyt stjerneskud på den danske musikscene. 

KAMILLETE

Velkommen til KamilleTe. De er et post-punk band. Musikken er smadret og legende, den rammer dig lige i fjæset.

Teksterne er lyriske og vrøvlende – kan du mon spejle dig i dem? De glæder sig voldsomt meget til at spille for jer

Drengestreger

Det lå ikke i kortene, at drengene i Drengestreger skulle udgive popmusik. Alligevel kan de fem venner Peter, Mikkel, Albert, Rune og Mads nu se frem til at spille Rødding Højskole op med pop/rock slaskere, der satme kan synges med på.

Med optrædener på SMUKFEST, Train og spillesteder rundt om i hele landet, er Drengestreger ved for alvor at slå sit navn fast som en del af den danske upcomingscene! Deres første single “Guld Værd” høstede også mediernes opmærksomhed og slog hul igennem til airplay på P4 i det forgangne år.

Deres debutalbum “Nu Prøver Vi At Flyve…” landede i april 23’, og har åbnet endnu mere op for bandets dansksprogede, energiske univers.

KEDDE

Det sønderjyske popprojekt Kedde sætter ord og lyd til det skrøbelige menneskes eksistens. Kedde kommer med et live-set, der giver et indblik i hans artistiske udtryk. Hans lydunivers er baseret på personlige oplevelser og kredser om dybfølte, jordnære tekster som skærer helt ind i hjertet. Lydbilledet byder på fængende omkvæd med plads til at lege og fylde rummet ud. Alt sammen båret af hans kraftfulde stemme, der får det lyriske og instrumentale til at smelte sammen.

Det sønderjyske poptalent er flyvende. Han har kun lige udgivet sin debutsingle ’jeg håber’ men har allerede været på Danmarks turné med både Mekdes og Pil, spillet Jelling Festival, optrådt på Rådhuspladsen til Copenhagen Pride og haft sin sang ’jeg håber’ med i Jonas Risvig-serien ’GRÆNSER 3’.

Oscar Pedersen

Oscar er en ung sangskriver, der har en forkærlighed for det rolige, og det jordnære. Hans optrædener foregår typisk med ham selv og en guitar, og ellers ikke så meget andet. Om det er et forsøg på nemmere at manipulere sit publikum emotionelt, en forbandelse af den unge fattigdom, eller det faktum at han ikke tør at udvide hans cirkel med flere musikere, er stadig uvist. Det holder ham dog ikke tilbage, og han har alligevel fået spillet solo på bl.a. Gnist Festival og en masse andre steder som en del af bandet “Cosi”. Uden alt for meget mere snak så er Oscar bare forelsket i at spille musik, og hans afslappede vibe og folk-poppede guitarspil, er med til at levere hans både danske og engelske sange.

TREFORK

Trefork er en trio med rødder i det fynske vækstlag og base i Odense. Bandet abonnerer stærk på den efterhånden velkendte drøm om at finde et fællesskab, der sammen kan jagte livet med musikken som levevej på alverdens scener og landeveje. Gruppen har spillet sammen i forskellige konstellationer gennem de sidste 10 år, men har siden sommeren 2022 kun arbejdet under navnet Trefork. 

Trefork planter sine genremæssige rødder gennem tiden i rockmusikken, med 60’erne og 70’ernes eventyrlystne og udforskende psykedeliske tilgang, til 90’erne og 00’ernes genfødsler og nyfortolkninger af rockens lyd. The Doors, The Strokes, Oasis, Queens of the Stone Age, Jeff Buckley og Incubus er blot nogle af de navne der kommer til sinde, når Trefork udfolder sig. Trioen består af Christian Øhlenschlæger, der sætter den hårdtslående ramme på trommer, Valdemar Øhlenschlægers som med stort overskud styrer keyboard- og synthesizerarrangementer, samt Mads Bech Mikkelsen der væver det hele sammen med sit støttende guitarspil og sin rå og nære vokal.

 Alt dette former hvad Trefork er: en samling af kreativt drevne individer, der udtrykker og nyder hvert øjeblik i en treenighed med hinanden, spilleglæden og musikken. Bedste hilsner, Trefork

9ick

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

9ICK er musikproducer med base i Danmark, men med lyttere fra hele verden. 9ICKs musiske univers breder sig ud over forskellige genrer, der skaber overraskelsesmomenter ved hver en udgivelse. Med baggrund i Lo-Fi’ens varme og rolige stemninger, leger 9ICK yderligere med Hip Hop, Jazz og R&B elementer, der trækker udtrykket i en anden energisk retning. 

9ICK har samlet et DJ-sæt, der sætter de perfekte rammer for en hyggelig aftenstund, når der holdes lounge og chill fredag aften klokken 22.20.

RØDDERNE

Rødderne er et band og et musikfællesskab med stærke højskoleværdier som fundament. Konceptet er relativt enkelt – gamle højskoleelever spiller partybangers for nye og nuværende elever.