Lad dig overraske af spændende udstillinger og farverig udsmykning, der pryder festivalen og bidrager til stemningen af Fuldt Flor Festival.
Med bidrag fra Rødding Højskoles fag vil der være udstillet forskellige genstande rundt omkring på festivalpladsen og skolen. Her vil det være muligt at få et indblik i noget af alt det, eleverne laver på højskolen og de projekter, de hver især arbejder med.
Du kan blandt andet opleve udstillinger fra skolens mørkekammer-hold, der fotograferer og fremkalder unikke billeder ved hjælp af analoge kameraer og fremkaldervæske. Faget upcycle, der giver nyt liv til gamle tekstiler og hovedfaget tekstil og håndværk, der arbejder med et væld af forskellige tekstile arbejdsmetoder som filtning, vævning, plantefarvning og meget andet.
Der vil også være mulighed for at købe dit helt eget Fuldt Flor Festival 2023 merch!