Skip to main content

Lørdag | Kl. 19:00

Kødkræ er en ny musikalsk sensation som har set dagens lys.
Bandet blev dannet på Den Rytmiske Højskole i Vig, september 2024 og består af fem
musikere, der hver især bringer noget unikt til bordet. Kødkræ både producerer og forfatter
teksterne og de mestrer både rap, rim og flow med en humoristisk kant.

Bandet ser sig selv som en gruppe af lyriske satirikere, som trods forskellige steder i
musikken, endte med at samles som rappere. De inspireres både af danske oldschool
legender som Malk de Koijn, men også med træk fra den nye skole af satirisk rap som fx
Sofar Sofus.

Kødkræ inspireres kort sagt af alt fra hverdagens små absurditeter til større eksistentielle
spørgsmål, som bliver pakket ind i fængende rap med passion for skæve tekster.
Med denne unikke blanding af rap, poetiske rim og ørehængende tracks formår bandet både
at få publikum til at trække på smilebåndet og men også lytte til teksterne der er fyldt med
humor, absurditet og kant.

“Vi startede egentlig bare for sjov, men vi fandt hurtigt ud af, at vi kunne noget særligt
sammen”, fortæller bandet. ”Vi elsker at udfordre grænserne for, hvad musik kan være, og vi
vil gerne vise, at man godt kan blande humor og poesi uden at gå på kompromis med
kvalitet”.

Kødkræ beskriver deres stil som genkendelig hvor de skaber legende universer og hvor:
➡️ INTET ER UMULIGT – INTET KONCEPT ER FOR VILDT – ALTING ER FOR SJOV

Kødkræ består af:
Gustav Frøjk (VoldeMorten)
Oskar Stryhn (SuperKarsten)
Frederik Højgaard (JimmyBingBong)
Mikkel Yde Dahl (Kasper Crack)
Jonathan Lange (Dit værste mareridt).