Lørdag | Kl. 14:15
De to unge mænd, Agge (rapper) og Simon (producer) startede deres venskab tilbage på Kløvermarkens fodboldbaner i 2013, men begyndte først i starten af gymnasie-tiden at skrive musik sammen.
Med episke og eksperimenterende beats og old-school fascinerede linjer, skiller Classic Service sig ud fra mængden af hip-hop betegnelsen anno 2025. De udkom med deres debutalbum “Charlie Ved Vandkanten” sidste år, som en hyldest til de lokale gadehjørner på Amager, og med en musikalsk inspiration af hip-hop 00`ernes lyd.
For tiden arbejder Classic Service på deres næste album “Ingen Bånd Der Binder Os”, der udkommer til næste år, som har en mørkere tematik og lyd end på deres første album. Indtil den tid kan man nyde Classic Service seneste skæve og farverige single “Blues”.
Ambitionerne og armbevægelserne er høje, og hungren for at spille ude på landets forskellige scener er stor. Når Classic Service spiller live er formålet udelukkende af skabe en fest og efterlade et bredt smil og høj promille blandt publikum.
Så tag en ven med under armen, din bedstemor i hånden og hunden i snor, og oplev Classic Service tage det ganske land med storm.